• Bæredygtigt

  • Custommade

  • Retro tekstiler

  • Håndlavet i Danmark

Mød Cecilie, skaber af My Tiny Dreamer

My Tiny Dreamer er drømmen om en mere bæredygtig fremtid for vores børn, hvor vi passer bedre på vores klode og hinanden.

Læs mere →

Mød My Tiny Dreamer i virkeligheden

Du kan finde vores upcycled tøj og tilbehør på flere af landets markeder hele året

Hvornår skal vi ses? ⭢
  • Det eneste jeg kan sige om My Tiny Dreamer er: hvor mange sæt kan man købe før det er pinligt? Største anbefaling fra mig og min nu altid stilede, lille kulørte verdensmand!

    - Josefine

  • Verdens lækreste sommersæt, Herman elsker blomsterne og vil have det på hele tiden!

    - Lise

  • My Tiny Dreamer er ren kærlighed og nostalgi i print, duft og materiale. Jeg bliver lykkelig hver gang jeg svøber min lille dreng i betrækket, som minder mig om sommerhus, mormor og legende barndom.

    - Josefine

Oftest stillede spørgsmål om My Tiny Dreamer

Hvordan skal tøjet vaskes?

Jeg anbefaler, at du vasker tøjet på 30 - 40 grader og hænger det til tørre udenfor - så dufter det så dejligt, og det forlænger tøjets levetid.

Men børn leger og bliver beskidte (og det kan jo også ske for de voksne), og da retrotekstilerne har tidligere liv som sengetøj og duge, kan det også sagtens tåle at blive vasket ved 60 grader. Derfor anbefaler jeg også, at tøjet ikke kun bliver brugt ved særlige lejligheder, men får lov at komme med i vuggestue, børnehave og skole. Det er tøj, der er lavet til at lege i og til at blive brugt.

Læs flere gode tips til bæredygtig vask her.

Jeg kan ikke finde mit yndlingstøj i den rigtige størrelse?

Jeg syr for det meste ét stykke tøj af hvert stykke stof, så der er som regel stof til mere af børnetøjet. Hvis du skal bruge en anden størrelse end den, du finder på hjemmesiden, kan du skrive en besked til mig på Instagram @mytinydreamer og spørge, om jeg har mere af stoffet.

Er My Tiny Dreamer bæredygtigt?

Bæredygtighed er en del af My Tiny Dreamers DNA. Og alle valg jeg træffer i virksomheden, fra materialer til emballage, er ud fra at være så bæredygtig som muligt. Upcykling, lokal produktion og slow fashion er med til at gøre My Tiny Dreamer bæredygtig - læs mere her

Hvor kommer tekstilerne fra?

De fleste tekstiler finder jeg i genbrugsbutikker og fra små lokale loppeshops. Jeg får også overskudstekstiler fra Aarhus Møbelpolstring af den fineste kvalitet. Og så er jeg også så heldig at få stof foræret fra private - og det gør mig så mega glad.

Jeg udvælger stoffet ud fra min egen æstetik - altså det stof, som jeg forelsker mig i, det køber jeg. Og jeg bliver tit forelsket, så jeg har et ret stort lager efterhånden. Så hvis der er noget særligt, du er ude efter, er du altid velkommen til at skrive en besked til mig på Instagram. Så ser jeg, om jeg har noget lignende på lager.

Hvor bliver tøjet produceret?

Jeg syr alt tøjet i min systue i hjertet af Aarhus. Der er kun mig i min virksomhed, så jeg er også indkøber, designer og alt det andet. Og jeg elsker, at det er mig, der har hele produktionen i mine hænder, inden det skal ud til dig at bo.

Kan jeg få syet noget af mit eget stof?

Hjertet i My Tiny Dreamer er genbrug og nostalgi, så jeg vil også gerne sy et af mine designs i noget stof, som har en historie og en helt særlig betydning for dig. Når du kommer med dit eget stof, får du 10% rabat. Skriv en besked til mig på Instagram, hvis jeg skal give dine minder nyt liv.

Hvorfor skal jeg købe My Tiny Dreamer?

Det skal du heller ikke, men jeg bliver så glad, når du gør. Og du skal købe lige det, der gør dig glad.

Jeg drømmer om en grønnere og mere bæredygtig fremtid for vores børn, og jeg vil gerne gøre det nemmere for dig at købe bæredygtigt tøj til dig selv og dit barn.

Hvilken størrelse skal jeg vælge til mit barn?

Jeg laver størrelserne, så der er plads til at vokse lidt, for at tøjet kan holde længere. Derfor passer de fleste af mine børnedesigns til to størrelser. Det betyder, at der er god plads i starten, hvis dit barn passer den mindste af størrelserne.

Kan man donere stof til My Tiny Dreamer

Ja, hjertens gerne. Jeg bliver altid vildt glad for gamle retrotekstiler, og det er en kæmpe fornøjelse for mig at give dem nyt liv. Hvis du har noget stof, som du gerne vil donere, kan du sende mig en mail på kontakt@mytinydreamer.dk eller skrive en besked på Instagram.