Mission og Vision for My Tiny Dreamer

Jeg har startet My Tiny Dreamer, fordi jeg gerne vil trække en tråd fra fortidens nostalgi og skønne minder til en mere bæredygtig fremtid, hvor vi forbruger mere bevidst. Jeg drømmer om en fremtid, hvor genbrug, kvalitet og kærlighed til planeten går hånd i hånd.

Mission:

Min mission er at skabe tøj, der ikke bare er unikt, men som også gør det nemmere for dig at passe på planeten. Ved at give nyt liv til de tekstiler der allerede er skabt, vil jeg gøre det nemmere og sjovere at købe genbrug. Det handler om at tage noget, der allerede har en historie – smukke retrotekstiler, der bringer minder frem – og gøre dem til dit nye yndlingstøj. Jeg vil skabe noget meningsfuldt, noget der bidrager til en fremtid, hvor vi værdsætter kvalitet, håndværk og miljøet omkring os.

Vision:

Min vision er en verden, hvor bæredygtighed er en naturlig del af vores hverdag, hvor genbrug, upcycling og omsorg for planeten er det naturlige valg. Jeg drømmer om at inspirere andre til at se værdien i det gamle og det genanvendte – at vise, at mode kan være smukt, nostalgisk og bæredygtigt på én gang. Med My Tiny Dreamer ønsker jeg at give dig et alternativ til den hurtige mode, og i stedet tilbyde tøj og design, der er skabt med kærlighed, omsorg og respekt for både fortiden og fremtiden.